- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TAP Portugal optaget i Star Alliance

Indlemmelsen af TAP Portugal i Star Alliance blev festligholdt ved en ceremoni i Lissabon sidst i marts.

Det portugisiske luftfartsselskab TAP Portugal blev ved en ceremoni i Lissabon sidst i marts officielt budt velkommen som nyt medlem af luftfartssamarbejdet Star Alliance, som også SAS er en del af.
I sin tale under velkomstceremonien sagde topchef i Star Alliance, Jaan Albrecht, at med indlemmelsen af TAP Portugal havde alliancen forbedret sit netværk yderligere og dermed styrket sin førerposition blandt luftfartssamarbejderne.
Med Lissabon som ny europæisk hub har Star Alliance nu ti strategisk placerede hubs i Europa. Desuden bringer TAP nogle unikke destinationer og ruter ind i samarbejdet, bl.a. Madeira og Acorerne. Til gengæld styrker TAP sin konkurrencedygtighed, idet selskabet kan tilbyde sine kunder endnu flere ruter, specielt europæiske og sydatlantiske ruter samt ruter til og fra Nordamerika og Afrika.
TAP begynder sin deltagelse og sit salg af Star Alliance-produkterne i løbet af næste måned.
Star Alliance-medlemmerne kan nu i alt tilbyde mere end 15.000 daglige flyvninger og ca. 795 destinationer i 139 lande.

Skrevet af