- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sterlingchef venter stadig på lovet billet fra Ryanair

I et af sine utallige pr-stunts lovede Ryanair forleden en gratis billet til Sterlings adm. direktør, så han kunne opleve et ”rigtigt lavprisselskab.” Men billetten er endnu ikke kommet.

Det var Wilhelm Hamilton, Ryanairs chef for Norden, som i sidste uge i en pressemeddelelse lovede Sterlings adm. direktør, Almar Örn Hilmarsson, én gratisbillet på Ryanairs kommende nye rute mellem Billund og Frankfurt-Hahn, der ligger ca. 100 km. fra selve Frankfurt.

Den generøse gave var i anledning af, at Sterling onsdag i sidste uge, 13. september, fejrede et-årsdagen for sin overtagelse af Maersk Air.



Men Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, kunne i går fortælle Take Off, at der endnu ikke var kommet nogen gratis billet til Almar Örn Hilmarsson fra Ryanair.

Ryanair åbner til november mellem Billund og Hahn-lufthavnen.

Sterling-direktøren skal dog selv betale skatter og afgifter for sin flytur med Ryanair.

Skrevet af