- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bombardier-fly grounded

Et Bombardier-fly fra All Nippon Airways nødlandede i dag i Kochi lufthavn uden næsehjul.

Næsehjulet kunne ikke komme ned, da det japanske Bombardier DHC-8 fly skulle lande i Kochi lufthavnen i det vestlige Japan i dag, skriver Politiken.



Efter to timers cirklen over lufthavnen besluttede kaptajnen sig derfor ifølge nyhedsbureauet AP for at nødlande flyet.



Ingen af de 60 ombordværende kom noget til, da flyet landede i en sværm af gnister. Under landingen tippede flyet hurtigt fremefter og kurede på næsen omgivet af redningsmandskab.



Indtil alle All Nippon Airways 13 Bombardier-fly er undersøgt nærmere har selskabet besluttet at holde flyene på jorden.

Skrevet af