- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskernes følelse for SAS er kølnet

Det fremgår af en Gallup undersøgelse, hvor kun hver tredje vil beholde flyselskabet på danske hænder.

Der er ikke de samme følelser for SAS hos danskerne, som der har været. Det viser en Gallup i Berlingske Tidende. Tanken om en udenlandsk ejer generer ikke. Kun en tredjedel mener, at flyselskabet skal forblive på skandinaviske hænder.



Samtidig siger et stort flertal, at et udenlandsk ejerskab af SAS ikke vil påvirke deres valg af SAS, når de skal på rejse.



Når man ser på, hvem der svarer ja til, at SAS skal sælge, findes flertallet størst hos De Konservative, derefter hos Venstre og Dansk Folkeparti, tæt fulgt af radikale vælgere.



Mændene er betydeligt mere tilbøjelige til salg end kvinderne.



Imod er vælgere i flertal hos Socialdemokraterne og SF, der også må formodes at have de fleste af de mange fagforeningsmedlemmer i SAS.



Det er også sandsynligt, at de to regeringspartier plus støtteparti går ind for salg, selv om det indtil nu kun er Danske Folkeparti, som har meldt klart ud.

Skrevet af