- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Dansk besætning for dyr for DFDS

DFDS Seaways flytter 71 danske og svenske medarbejdere fra Bergen-Newcastle ruten til andre jobs i rederiet

Den nyetablerede rute mellem Bergen og Newcastle lever endnu ikke op til DFDS Seaways økonomiske forventninger, hvilket blandt andet skyldes de høje rejseomkostninger for de danske og svenske medarbejdere på ruten, skriver epn.dk.

Rederiet har derfor valgt at trække de 71 hjem til Danmark og i stedet hyre nyt personale fra rutens nærområder – først og fremmest omkring Newcastle, fortæller koncernchef Søren Jespersen, DFDS  Seaways.

Han understreger, at der ikke sker afskedigelser, men at de 71 medarbejdere tilbydes tilsvarende jobs på rederiets andre ruter. De medarbejdere, der ikke findes ledige jobs til, indgår i en pulje indtil der viser sig ledige jobs. Alle får løn mens de venter.

Ud over mandskabsrokaden indfører DFDS Seaways en ny vintersejlplan med to i stedet for tre ugentlige afgange, markedsføringen øges og restaurantudbudet justeres for at forbedre økonomien.

Skrevet af