- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Tyske tog i Danmark forurener mere

DSB bruger nu tyske tog, der forurener mere end IC3-togene. Transportministeren afviser sammenhæng med forsinkelse af IC4-togene

Toget er tysk, når danskerne flere steder fremover tager toget til Hamburg. Og de tyske tog forurener mere end de danske IC3-tog. Det fremgår af et svar fra transportminister Flemming Hansen (K) til Enhedslistens Per Clausen.

Togene fra Deutsche Bahn (DB) indsættes mellem Århus og Hamburg og fra København til Hamburg via Rødby. Per Clausen fra Enhedslisten mener, det betænkeligt, at DSB indgår aftale om tyske tog, der forurener mere end både IC3-togene og de kommende IC4-tog.
I følge transportministeren forurener de tyske tog dog mindre end de gamle MR-tog. Flemming Hansen afviser desuden i sit svar, at de tyske tog på danske skinner skyldes de stærkt forsinkede IC4-tog.

”Indsættelsen af ICE TD-togsættene opfylder et ønske fra både DSB og DB om at skabe et mere attraktiv produkt i den internationale trafik. Der er ingen sammenhæng med de forsinkede IC4-tog, skriver Flemming Hansen.

Skrevet af