- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Jordpersonalet i SAS klar til strukturelle løsninger

Uden at sige hvilke, signalerer SAS Danmarks største personalegruppe, at man er parat til at slagte ”hellige køer” for at få SAS på ret køl.

Kilder tæt på forhandlingerne mellem SAS og fagforeningerne oplyser ifølge Take Offs oplysninger, at jordpersonalet, der er organiseret i fagforbundet 3F, har meldt sig med et tilbud om ”strukturelle løsninger” – uden modkrav og forudsætninger.



I første omgang lykkedes det ellers ikke at få ”gulvfolket” i handlingselskabet SGS og SAS Cargo med på den fælles erklæring om besparelser.



Kilder vurderer, at det har været vigtigt for de faglige klubber i 3F regi, at signalere at man er med, og at man selv lægger ud med nogle bud, der gør op med ”hellige køer” i SAS.

Det ligger samtidig i kortene, at alle faggrupper skal med i processen.



Præcis hvad 3F-forbundene har spillet ud med, er endnu ikke kommet frem, men signalet fra den største personalegruppe i SAS Danmark, sætter specielt SAS-piloterne under yderligere pres, vurderes det.

Skrevet af