- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Advarer mod rejseforsikring på kreditkort

Kreditkorts rejseforsikringer bliver stadig mindre værd. ”Kreditkortselskaberne har opdaget, hvor meget det koster – derfor skærer de ned på dækningsgraden,” siger ekspert til Take Off.

Nogle kreditkort har en rejseforsikring og lokker med god dækning, bl.a. hvis bagagen ikke er med flyet, når man ankommer til rejsemålet.





Men Jyllands-Posten afslørede forleden, at f.eks. Mastercards rejseforsikring ofte kun aktiveres, hvis rejsen er betalt netop med dette kreditkort.





Bravo Tours, som ikke accepterer ikke betaling med Mastercard, opfordrer til grundigt at læse kreditkortbetingelserne, da dækningerne er meget forskellige og måske ikke lever op til forventningerne.





Konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen:

”Markedet er broget. Mit råd er, at man indledningsvis sætter sig ind i, om ens kreditkortordning overhovedet automatisk er aktiveret. For det er de langt fra alle sammen.”





Bravo Tours anbefaler en rejseforsikring fra Europæiske til ferierejsen.







I øvrigt siger en ekspert fra rejseforsikringsbranchen til Take Off, at rejseforsikringsselskaberne som Europæiske og Gouda noterer sig, at flere kreditkortselskaber har reduceret deres dækning af kortenes indbyggede rejseforsikringer.







”Kreditkortselskaberne har nok opdaget, hvor meget det koster – derfor skærer de ned på dækningsgraden,” siger han.


Skrevet af