- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Hvem fodrer Loch Ness-uhyret?

Turistkontorerne i Storbritannien har lavet en liste over årets sjove spørgsmål.

“På hvilket tidspunkt af natten kommer Loch Ness uhyret op til overfladen og hvem fodrer uhyret? Sådan lød et af de kvikke spørgsmål fra en turist i Storbritannien i 2006. VisitBritain har offentliggjort en liste over de mest underlige spørgsmål som turistkontorerne er blevet stillet i løbet af sidste år. Turistkontorerne besvarer årligt spørgsmål fra omkring en halv million turister. Nogle af spørgsmålene lød:
“Are there any lakes in the Lake District?”
“Er Wales lukket om vinteren?”

På Britain & London Visitor Centre på Regent Street i London’s West End lød et spørgsmål i fuldt alvor:
“Hvor meget skal man betale for at komme ind i Brighton?”
Eller: “Har I nogen information om Samantha Fox?”

En turist som ikke var så stiv i historien spurgte:
“Hvordan i alverden kunne den kongelige familie bygge Windsor Castle lige på flyruten til Heathrow Airport?”
En anden spurgte: “Can you tell me who performs at the circus in Piccadilly?”

På et kontor hos VisitScotland lød spørgsmålet:
“På hvilket tidspunkt afgår midnatstoget?
“Hvilken bus går fra Orkneyøerne til Shetlandsøerne?”
“Ligger Edinburgh i Glasgow?”

På same høje niveau lå et andet spørgsmål i Skotland: “Er der nogle kurver på vejene i Skotland, eller er alle veje lige?

Skrevet af