- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Worldspan i stormvejr

Et af verdens fire store CRS-bookingsystemer, Worldspan, er kommet i heftigt uvejr. Worldspan blev i juni solgt af ejerne, Delta, Northwest og American Airlines, til et finansielt konsortium, Travel Transaction Processing Corporation, for en lille milliard dollars. Nu viser det sig, at en række topledere hos Worldspan har reddet sig en gevaldig bonus ved salget: ...

Et af verdens fire store CRS-bookingsystemer, Worldspan, er kommet i heftigt uvejr. Worldspan blev i juni solgt af ejerne, Delta, Northwest og American Airlines, til et finansielt konsortium, Travel Transaction Processing Corporation, for en lille milliard dollars.



Nu viser det sig, at en række topledere hos Worldspan har reddet sig en gevaldig bonus ved salget: bl.a. fik chefen, Paul Blackney, ud over sin normale årsløn på ca. 3 millioner DKK en salgsbonus på 11 millioner DKK – hvorpå han trådte tilbage.




Fire vicedirektører har fået hver kæmpemæssig bonus og arbejder stadig hos Worldspan.



Det ekstra pinlige i sagen er, at Worldspans medarbejdere samtidig fik at vide, at de var nødt til at gå 5% ned i løn.



Worldspan har fra starten fungeret som Booking Machine for den fortsat tabsgivende rejseportal, Orbitz, der ejes af American, Continental, Delta, Northwest og United Airlines. Orbitz gav i 2002 et underskud på ca. 145 mio. DKK.




Nu hævder Orbitz, at Worldspans service ikke er god nok, og har opsagt kontrakten med udgangen af oktober. Parterne forhandler stadig; Orbitz håber, servicen bliver bedre, og Worldspan, der mener, at deres produkt er godt nok, på en løsning, så samarbejdet kan fortsætte.



Det amerikanske trafikministerium, Department of Transportation, har fæstnet sig ved de omtalte 145 millioner og påpeger, at de mange skatteborgerpenge, flyselskaberne fortsat får i støtte efter 11SEP01, ikke må bruges til at dække det bragende underskud i Orbitz (som er et markedsføringsvåben mod rejsebureauerne!).

Skrevet af