"Det går den rigtige vej, men det må gå hurtigere for at vi kan begynde at satse på nye oversøiske ruter," siger SAS direktør
Lufthansa øger trafikken til Kina, Finnair ekspanderer til Asien, Continental rykker ind i Skandinavien og nabolande, og SAS holder inde på startbaner og venter og venter.
Også personalet i SAS er utålmodigt, og det har fået koncernbladet Inside SAS til at tage problemet op. Her siger den ansvarlige koncerndirektør, Lars Lindgren, det samme som sin koncernchef Jørgen Lindegaard: “Først må vi være lønsomme, derefter kan vi vokse.”
Lars Lindgren uddyber senere i artiklen, og man mere end fornemmer, at det simpelthen ikke går hurtigt nok med besparelser. “Der er et antal områder, hvor vi skal slække på omkostninger. Det er i cockpit, kabine og handlign samt på brændstofområdet.” Der sidste er SAS ikke selv herre over.
Han siger senere om personalesituationen: “Jeg ved, at store personalegrupper har taget pæne skridt på vej mod markedsniveau (præstation og løn, red). “Men det må ske hurtigere, i højt tempo. Vore konkurrenter er vældig effektive og på grund af deres hurtighed kommer de foran os.”