- STANDBY.DK - https://standby.dk -

United vil have lavprisselskab

Hvis de kunne tale tysk i det hårdt trængte United Airlines, ville de sikkert bruge den tyske talemåde: ”So ein Ding müssen wir auch haben.” I hvert fald har Star Alliancens amerikanske fætter planer om, at også de skal have et lavprisselskab. United som i december meldte sig med flybranchens hidtil største kontrollerede betalingsstandsning, Chapter ...

Hvis de kunne tale tysk i det hårdt trængte United Airlines, ville de sikkert bruge den tyske talemåde: ”So ein Ding müssen wir auch haben.” I hvert fald har Star Alliancens amerikanske fætter planer om, at også de skal have et lavprisselskab.



United som i december meldte sig med flybranchens hidtil største kontrollerede betalingsstandsning, Chapter 11 (efter et underskud for år 2002 på over 20 milliarder DKK), vil med sit lavprisselskab tilbyde billigere flysæder indenfor USA.




Det har de ansatte – der ejer 55% af aktierne i United – naturligvis protesteret mod. Men United har konkurrence fra lavprisselskaber på 70% af sine indenrigsruter.



United skønnes at have ca. halvandet år til at få sin redningsplan, der bl.a. omfatter lavprisselskabet, på plads. Der er ikke noget navn på det eller hvornår det ventes på vingerne, men det får egen ledelse og ansatte og skal helt integreres i United ved bl.a. at flyve til Uniteds hubs og give sine passagerer adgang til Uniteds bonusprogram.



Et af de andre store flyselskaber, Delta, har netop søsat sit lavprisselskab, Song, for at konkurrere med lavprisselskaber som ikke mindst Southwest.

Skrevet af