SAS får fra på lørdag brændstoftillæg på sine skandinaviske og europæiske flyvninger. Alle SAS-flyvninger fra Danmark bliver 15 euro dyrere.
I lighed med nærmest alle andre flyselskaber hæver SAS nu også sine billetpriser pga. de stigende udgifter til flybrændstof.
Det nye tillæg kommer oven i alle SAS-billetter som udstedes efter i går.
Det bliver 10 euro dyrere at flyve indenrigs med SAS i Danmark og Sverige og 8 euro dyrere at flyve norsk indenrigs.
Det er første gang, at SAS kommer med brændstoftillæg på sine europæiske ruter – hidtil har SAS kun haft et officielt brændstoftillæg på sine oversøiske ruter.