- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Husk nye pasregler til USA

Fra 1. oktober skal alle danske statsborgere til USA, inkl. børn, have et maskinlæsbart pas eller et gyldigt visum. De nye regler gælder rejsende fra de 27 lande (herunder Danmark, Norge og Sverige) i det såkaldte Visa Waiver Program (VWP). Ældre, ikke-maskinlæsbare pas vil blive afvist uden gyldigt visum. Ligeledes er det ikke længere tilstrækkeligt, ...

Fra 1. oktober skal alle danske statsborgere til USA, inkl. børn, have et maskinlæsbart pas eller et gyldigt visum. De nye regler gælder rejsende fra de 27 lande (herunder Danmark, Norge og Sverige) i det såkaldte Visa Waiver Program (VWP).



Ældre, ikke-maskinlæsbare pas vil blive afvist uden gyldigt visum. Ligeledes er det ikke længere tilstrækkeligt, at børn står opført i forældrenes pas.



Hanne Thomsen, kontorfuldmægtig på Paskontoret ved Frederiksberg Politi, siger:




”Danske pas udstedt efter den 1. marts 1997 er maskinlæsbare og giver derfor adgang til USA uden visum. Hvis man har et pas udstedt før denne dato, kan man søge visum eller udskifte sit pas til et nyt maskinlæsbart pas. De nye regler indebærer desuden, at børn og spædbørn, medmindre de får udstedt gyldigt visum, nu skal have deres eget maskinlæsbare pas, hvor det før var tilstrækkeligt, at de stod i forældrenes pas.”



HUSK OGSÅ DE NYE TRANSITREGLER




En udenlandsk ansat i et dansk firma blev forleden afvist i London, fordi hans hjemland ikke er med i visaprogrammet. Han skulle i transit i Miami på vej til Mexico. Det krævede i fremtiden visum for hans vedkommende. Og helt efter reglerne fik han ikke tilladelse til at gå om bord i flyet til USA.



For turister i almindelighed er det vigtigt, at de ikke tidligere har overskredet visa-bestemmelserne for eksempel ved illegalt ophold. Dermed risikerer de at blive afvist næste gang. For at være sikker skal de på ambassaden have et godkendt visum. Det gælder også alle, som tidligere har søgt, men fået afslag af den ene eller den anden grund.



For firmabesøg og forretningsrejser generelt kan man deltage i Visa Waiver programmet. Derimod er det ikke nok, hvis der er tale om nogen form for ansættelse i USA.



For generel information om rejser til USA samt yderligere information om visumreglerne henvises til hjemmesiden: usembassy.dk




Information om Visa Waiver-programmet findes på hjemmesiden: immigration.gov

Skrevet af