- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færge i brand på Kattegat

Stena Line må aflyse flere sejladser mellem Varberg og Grenå på grund af en brand på Stena Nauticas bildæk tidligt torsdag morgen.

Stena Line må aflyse flere sejladser mellem Varberg og Grenå på grund af en brand på Stena Nauticas bildæk tidligt torsdag morgen.

Besætningen fik hurtigt ilden under kontrol, og branden var fuldstændig slukket, da færgen anløb Varberg omkring klokken syv.

”Ingen passagerer noget til, og færgen er tømt for biler og passagerer – også det dæk, hvor branden opstod. Folk har selv kunne køre deres biler i land. Nu er det kun den lastbil, der gik ild i, som står tilbage”, siger direktør for Stena Line Carsten Kruse til bt.dk.

Brandårsagen kendes endnu ikke, men ifølge direktøren var det overvågningsudstyret på færgen og sikkerhedsprocedurerne ombord, der gjorde, at ilden blev hurtigt opdaget.

Selv om skaderne er begrænsede, kommer der til at gå nogen tid, før færgen kommer ud at sejle igen.

”Vi skal have gennemgået hændelsen og undersøgt færgen, og så venter et større rengøringsarbejde”, siger Carsten Kruse.

Stena Line har kun denne færge på ruten, så passagerer henvises til at orientere sig på firmaets hjemmeside.

Brandteknikere skal nu nærmere undersøge årsagen til branden.