- STANDBY.DK - https://standby.dk -

’Færge-kaffe’ får ny mening

Velduftende Baresso kaffe mødte i morges gæsterne på Mols-Liniens superfærge, KatExpress 1 på ruten Aarhus-Odden.

Velduftende Baresso kaffe mødte i morges gæsterne på Mols-Liniens superfærge, KatExpress 1 på ruten Aarhus-Odden.

For Mols-Liniens passagerer er den gode kaffe nu ikke længere blot en drøm. Professionelle baristaer malede de første kaffebønner i morges kl. 7.00, så morgenduelige kunne nyde en nybrygget Caffè Latte, en Espresso eller et andet af Baressos produkter.

Mols-Linien har fokus på at gøre pausen ombord på hurtigfærgerne til et afslappet åndehul, og til det hører god kaffe og mad af høj kvalitet. De seneste to år har stjernekokken Rene Knudsen stået for Mols-Liniens servicekoncept med fokus på mad og oplevelser. Nu gælder det kaffeoplevelsen.

Fem nye baristaer har været igennem intensiv uddannelse i flere af Baressos kaffebarer på land. Den flydende kaffebar har et bredt sortiment af kaffe, te og kolde Iceblends på kortet. Mols-Linien forventer, at baristaerne vil brygge omkring 60-100 kopper kaffe på hver overfart.