- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færgerederi får ny salgschef i Danmark

CRUISE: Norske Rønnaug Engstad Laursen er ny sales manager for rederiet Tallink Silja i Danmark, der repræsenteres af GSA-bureauet Seatravel.

Rønnaug Engstad Laursen.

CRUISE: Norske Rønnaug Engstad Laursen er ny sales manager for rederiet Tallink Silja i Danmark, der repræsenteres af GSA-bureauet Seatravel.

Rønnaug Engstad Laursen kommer fra stilling som indkøbschef ved Nordic Tours i Århus og har tidligere været hos Robinson Scandinavia i Norge.

Ud over sine norske rødder har hun en bachelor i markedsføring og økonomi i turisme fra Norge, og har de seneste 12 år arbejdet med incoming pakkerejser i Skandinavien.

”Vi er meget glade for at få Rønnaug ombord, og har nu mulighed for at udvide forretningen med nye forretningsområder,” siger direktør for Seatravel, Mads Bygballe Christiansen.

Tallink Silja har gennem mange år tilbud færgefart og minikrydstogt i Baltikum. “Det ønsker vi fortsat at udvikle – og derudover vil vi have øget fokus på at tilbyde de danske tour operatører flere muligheder for samlet pakke med færge, hotel, guide og meget andet,” siger fortæller Rønnaug Engstad Laursen og tilføjer:

“Der findes også et rigtigt fint konferencekoncept, hvor vi kan tilbyde konferencer fra 4 personer og op til 2.000 personer på vores skibe. Det er noget vi skal gøre endnu mere ved.”

Tallink Silja Line’s færgeruter forbinder Sverige, Finland, Estland og Letland.