- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færøernes Lufthavn overhaler Aarhus Lufthavn

LUFTFART: I årets første 8 måneder havde Færøernes Lufthavn flere passagerer end Aarhus’ – og var dermed kongerigets 4. største. Væksten på Vagar-lufthavnen var i sidste måned over 21 pct. større end i august sidst år.

LUFTFART: I årets første 8 måneder havde Færøernes Lufthavn flere passagerer end Aarhus’ – og var dermed kongerigets 4. største. Væksten på Vagar-lufthavnen var i sidste måned over 21 pct. større end i august sidst år.

Væksten i passagertallet på Vagar Lufthavn på Færøerne har nu resulteret i, at lufthavnen har overtaget rollen som kongerigets fjerstørste lufthavn for årets første otte måneder.

I august i år rejste 41.162 passagerer gennem Færøernes eneste lufthavn, Vagar, en vækst på 21,3 pct. i forhold til august sidste år.

I årets første otte måneder har Aarhus Lufthavn haft 236.046 passagerer mod 242.162 i lufthavnen på Færøerne, der har haft en samlet vækst på 16,1 pct. i årets første otte måneder.

Direktøren for Færøernes Lufthavn, Jakup Sverri Kass, siger:

”Siden forlængelsen af vores start- og landingsbane i 2012 fra 1250 meter til 1800 meter samt andre investeringer i lufthavnen, og godt arbejde fra turistrådet VisitFaroeIslands og den færøske turisme-industri er antal rejsende igennem Vagar Lufthavn vokset de seneste år. Konkurrence på ruten imellem Færøerne og København, pga. SAS’ nye daglige flyvning, har forstærket væksten.

”Væksten i passagertallet giver os muligheder for endnu flere forbedringer for passagerer og flyselskaber,” siger Jakup Sverri Kass

Mens tallet af ad hoc-charterflyvninger stiger, arbejder Vagar på at få flere direkte ruter til Færøerne.

De seneste 12 måneder har Vagar haft besøg af flyselskaber som bl.a. Danish Air Transport, Jet Time, Lufthansa, Transavia og Wizz Air, oplyser Jakup Sverri Kass til standby.dk og tilføjer:

”Jeg har kigget på tallene på nationalitet i ankomster til Vagar. I juli var fordelingen for første gang flere udlændinge, 56 pct., end færinger. De fem største nationaliteter blandt vores udenlandske passagerer var i juli Danmark, Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland.”