- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Færre flytter fra Danmark til Skåne

2015 bliver efter alt at dømme det år, da færrest personer flyttede fra Sjælland og øerne til Skåne siden Øresundsbron åbnede i 2000. Det viser beregninger fra Øresundsinstituttet, baseret på de tre første kvartaler.

2015 bliver efter alt at dømme det år, da færrest personer flyttede fra Sjælland og øerne til Skåne siden Øresundsbron åbnede i 2000. Det viser beregninger fra Øresundsinstituttet, baseret på de tre første kvartaler.

Totalt forventes 1.200 personer at have flyttet fra dansk til svensk side af Øresund i 2015. Det er 10% færre end i 2014, da 1.334 gjorde det samme.

Også flytningerne fra Skåne til den danske side af Øresund forventes at være mindsket i 2015. Siden 2010 har trenden været, at antallet af flytninger fra Skåne til den danske side er mindsket og det fortsætter altså i 2015, da der flyttede 2.200 personer fra Skåne til Sjælland og øerne. Det er en mindskning på 5% sammenlignet med 2014.

2007 var rekordåret for flytninger fra Sjælland og øerne til Skåne. 4.360 personer flyttede til den svenske side af sundet. Tre år senere slog antallet af flyttelæs rekord den anden vej. I 2010 byttede 2.979 personer deres svenske adresse med en dansk.

Det er især danskere, som flytter frem og tillbage over Øresund. Tal for 2014 viser, at danskere står for cirka 60% af flyttelæssene i begge retninger.

I alt bor der 23.821 danskere i Skåne og 38.406 i hele Sverige. På Sjælland og øerne bor der 10.616 svenskere og i hele Danmark 14.381.