- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Air Greenland til USA – og ny Sterling-rute fra Billund

Air Greenland forventer næste forår at åbne en sommerrute til Baltimore tæt på Washington DC.
Og Sterling begynder fra på mandag at flyve to gange om ugen fra Billund til Rom.

Air Greenlands første rute til USA letter efter planen til maj næste år.



”Vores valg falder formentlig på en rute mellem Kangerlussuaq og Baltimore, formentlig fra maj til september. Ruten åbner først til næste forår, da kundegrundlaget skal forberedes,” siger Air Greenlands bestyrelsesformand, Peter Grønvold Samuelsen.

Air Greenland har to fly, som kan klare flyvningerne til USA, en Boeing 757 og den store Airbus 330.



”Vi vil nu igangsætte det praktiske arbejde med at etablere, og ikke mindst markedsføre ruten overfor turistarrangører i Nordamerika. Ruten åbner muligheder for nye turistdestinationer og for Grønlands erhvervsliv. En udvidelse af ruten til helårsbeflyvning kan tænkes, hvis interessen fra kunderne viser sig,” siger adm. direktør i Air Greenland, Flemming Knudsen.



Sterling, Europas fjerdestørste lavprisselskab vil fra 10. april, flyve på mandage og torsdage til Italiens hovedstad fra Billund. Sterlings adm. direktør, Almar Örn Hilmarsson, siger: ”Vi håber også, at italienere vil flyve med Sterling til Billund denne sommer og se Legoland, Jylland og Fyn.”

Skrevet af