- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Farvel til Scanorama

SAS går over til et nyt redaktionelt koncept ’Scandinavian Traveler’, hvor SAS egne kanaler, især de digitale, får øget fokus. Samtidig udskiftes inflight magasinet Scanorama.

SAS går over til et nyt redaktionelt koncept ’Scandinavian Traveler’, hvor SAS egne kanaler, især de digitale, får øget fokus. Samtidig udskiftes inflight magasinet Scanorama.

Scandinavian Traveler starter til november med et nyt inflight magasin, en hjemmeside, web-tv, indhold på sociale medier og nyhedsbreve. Der bliver et bredere indhold med udgangspunkt i de rejsendes varierende interesser.

”Vi har over 100 millioner besøg hjemmesiden hvert år og 80.000, der rejser med os hver dag. Dem vil vi tilbyde indhold af høj kvalitet gennem de kanaler, der tjener kunden bedst, både før, under og efter rejsen”, siger Stefan Hedelius, Vice President Brand & Marketing, SAS.

Fornyet indhold på egne kanaler førte til overgang til et nyt bureau, der tænkte anderledes i tråd med SAS nye strategi.

”SAS’ rejsende kommer til at møde spændende mennesker inden for alle brancher i hele verden. Fælles for alle beretninger er rejsen. Det er rejsen, der binder det hele sammen, uanset om vi skriver om teknologi, madtrends eller mødet med en spændende entreprenør”, siger Anders Rask, adm. direktør, OTW Communication.