En intern mail opfordrer Maersk Air piloter til dag og nat at chikanere deres egen pilotformand fra Sterling.
De piloter, som har henvendt sig til Statens Luftfartsvæsen om pilotstriden, har medsendt en intern mail, hvori alle Maersk Air piloter opfordres til at chikanere deres fælles pilotformand Stefan Rydstrøm, dag og nat, i protest over den aftale han har forhandlet igennem. Det skriver Børsen i dag.
“Jeg er meget chokeret over den fremgangsmåde, Uanset hvem i Sterling, der bliver udsat for den slags, tager jeg affære. Vi er nu i gang med en intern undersøgelse, hvor vi forsøger at finde ud af, hvem der står bag. Vi tager de nødvendige skridt og tilkalder politiet om nødvendigt,” siger adm. direktør Almar Örn Hilmarsson til bladet.