- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Faren for pilotstrejke er drevet over

Faren for, at Sterlings piloter begynder at strejke midt i sommerens chartersæson, er drevet over.

Piloterne har stemt ja til den overenskomst Dansk Funktionærforbund, der er deres faglige organisation, har forhandlet. Det oplyser forbundet. Overenskomsten blev vedtaget med 89% stemmer for og 11% imod.

”Havde et flertal af piloterne stemt nej til den nye overenskomst, ville en strejke være en realitet om ganske få dage”, siger forbundssekretær Toni Rytkønen.

Det er kun en måned siden, at piloterne i Sterling afblæste sidste strejkevarsel. Sterlings ledelse har flere gange givet udtryk for, at en strejke kan koste selskabet livet og føre til konkurs.

Skrevet af