- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Britisk bagageforbud nær afslutning

Fra vinterfartplanen bliver det igen tilladt at have mere end et stk. håndbagage med om bord i flyene fra britiske lufthavne.

Endelig ser det ud til, at britiske lufthavne, primært i Londonområdet, får lov til at følge resten af verden med hensyn til håndbagage i flykabinen. Ved CWT `s leverandørmøde i fredags sagde salgschef Thomas Rasmussen, at British Airways ser ud til at kunne gennemføre de forbedrede bagageregler fra vinterfartplanens start 28. oktober.



Som eneste land i verden har BAA (lufthavnsejere) sammen med den britiske regering fastholdt, at der kun må medbringes et stk. håndbagage i flyene, uanset om det var 1. klasse, business-eller økonomiklasse. Det har fået flere passagerer til at vælge andre lufthavne i Europa, som tilslutningslufthavn til oversøiske forbindelser.



“Vi er glade for, at der nu kommer lempelige regler. Ikke mindst vore kernekunder har været meget kritiske,” siger Thomas Rasmussen. British Airways præsident har også sagt, at reglerne koster business kunder.



I London har der været gisninger om, at det var for at hjælpe på en besværlig sikringskontrol, at BAA (lufthavnene) har indført reglen, som reelt ikke har noget med sikkerhed at gøre.



Det må formodes, at alle andre flyselskaber, der flyver ud af London, frit kan bruge de nye regler fra november, hvis de selv vil. Det gælder også SAS, Sunair og Sterling.

-ejv

Skrevet af