- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Direktør forlader MyTravel

Udviklingsdirektør Henrik Specht forlader MyTravel Northern Europe ved årets udgang. Ligeledes fortsætter han indtil videre som generalsekretær for Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og som bestyrelsesmedlem i Rejsegarantifonden og Rejseankenævnet samt som generalkonsul for Gambia. 45-årige Henrik Specht har været i MyTravel siden det daværende Scandinavian Leisure Group i 1996 købte Spies Koncernen. Som medlem ...

Udviklingsdirektør Henrik Specht forlader MyTravel Northern Europe ved årets udgang. Ligeledes fortsætter han indtil videre som generalsekretær for Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og som bestyrelsesmedlem i Rejsegarantifonden og Rejseankenævnet samt som generalkonsul for Gambia.



45-årige Henrik Specht har været i MyTravel siden det daværende Scandinavian Leisure Group i 1996 købte Spies Koncernen. Som medlem af MyTravel Northern Europe’s koncernledelse har han bl.a. været involveret i købet af Gate Eleven og senest haft ansvaret for MyTravel i Polen. Efter beslutningen om at afvikle aktiviteterne i Polen var hans opgave at trimme organisationen og gøre den salgbar, finde egnede købere og gennemføre handelen. MyTravel Poland blev solgt 1. oktober i år.



“MyTravel skal nu koncentrere sig om vore nordiske markeder. Det betyder, at der ikke længere er grundlag for stillingen med særligt ansvar for Polen, og da vi ikke kan tilbyde Henrik en anden passende stilling, er vi blevet enige om, at han forlader MyTravel,” siger koncernchef Sam Weihagen.



Henrik Sprecht ved endnu ikke, hvad fremtiden vil bringe. Han siger: ”Jeg har gennem årene prøvet forskellige discipliner indenfor vor virksomhed og rejsebranchen. Jeg håber, at der er virksomheder som permanent eller på konsulentbasis kan bruge min erfaring indenfor forretningsudvikling, forandringsledelse og effektivisering.”

Skrevet af