- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Til kamp om Danmarks største flykontrakt

Statens og Kommunernes Indkøbs Service gør klar til fornyelse af det offentliges samlede indkøb af flyrejser – en bagatel på ca. en kvart milliard kroner om året. Der er informationsmøde for flyselskaberne på fredag.

I øjeblikket er den to-årige kontrakt om ca. 25.000 flybilletter om året fordelt mellem SAS (plus Lufthansa og Austrian) og British Airways som de største – mens

Air France, Finnair, KLM, SN Brussels og Swiss benyttes på udvalgte ruter.



Den nye kontrakt træder i kraft til marts næste år – og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI, mellem venner) har indbudt flyselskaberne til informationsmøde på fredag fra kl. 10-12.

Interesserede (IATA) flyselskaber skal senest torsdag have tilmeldt sig på e-mail-adressen: bfs@ski.dk



På infomødet deltager SKI´s udbudsansvarlige samt repræsentanter fra den følgegruppe blandt offentlige rejseansvarlige, der er tilknyttet udbuddet. Mødet finder sted hos SKI på Islands Brygge 55 i København.



Blandt de største offentlige købere af flybilletter er Forsvaret, Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening.



HB


Skrevet af