- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Femern-projektet får knap en milliard i EU-støtte

Den danske jernbaneudvidelse fra Ringsted til Femern har fået bevilget 920 millioner kroner i støtte fra EU-kommissionen.

Den nye Storstrømsbro er led i den kommende jernbaneforbindelse.

Den danske jernbaneudvidelse fra Ringsted til Femern har fået bevilget 920 millioner kroner i støtte fra EU-kommissionen.

39 europæiske projekter får EU-midler i ansøgningsrunden, hvor det danske projekt har fået det største beløb. I alt Femern-projektet hidtil fået tæt på syv milliarder kroner i EU-støtte.

Ansøgningsrunden som netop er offentliggjort gælder EUs infrastrukturfond ’Connecting Europe Facility (CEF)’ hvor 39 europæiske projekter har delt godt en milliard Euro, svarende til 7,6 milliarder kroner. Bag den danske ansøgning står A/S Femern Landanlæg og Banedanmark.

”Støtten understreger EU-kommissionens opbakning til Femern-projektet. Det er vi meget glade for. EU støtter projektet, fordi det ikke bare binder Danmark og Tyskland bedre sammen, men også fordi det er centralt for den fremtidige gods- og persontrafik mellem Skandinavien og det øvrige Europa”, siger transportminister Ole Birk Olesen.

Femern-tunnel har hidtil kostet 4,5 milliarder

Tysk flertal for Femernforbindelsen

Femern A/S svarer på 12.600 tyske protester