April var en rigtig god måned for udlejere af danske feriehuse, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Der var 1.579.400 overnatninger, og det er det højeste antal overnatninger i en april siden månedsstatistikkens start i 2004.

”Danskerne havde selv 387.200 overnatninger, mens tyskerne var det største marked med 1.018.700 overnatninger”, lyder det fra Danmarks Statistik.
Tallet blev hjulpet på vej af påskens placering i april, men ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, er det dog næppe godt påskevejr, der er årsag til rekorden: ”Påskevejret var en noget blandet landhandel, og der var flere nætter med nattefrost. Det økonomiske opsving i Europa spiller til gengæld en afgørende rolle”.
I faktiske tal har der i årets første fire måneder været lige knap tre millioner overnatninger i feriehusene. Det er en fremgang på 3,2% i forhold til samme periode sidste år.
Det var også en god april for de danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, hvor det samlede antal overnatninger steg i forhold til sidste år. Der blev overnattet 2,6 millioner gange, og det er 14% over april 2016.
Samlet har der været 6,6 millioner overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i årets første fire måneder. Det er en fremgang på 3% i forhold til samme periode i 2016.