- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Udsolgt til feriemesse

Danmarks største feriemesse, Ferie 04 i Bella Center fra 23-25. januar, melder, at alle haller er fuldstændig booket med over 775 udstillere til den 22. ferieudstilling. Over 90 rejsebureauer deltager sammen med 43 internationale turistkontorer ligesom et rekordstort antal flyselskaber, 25, er med. ”Forkæl dig selv” er overskriften på feriemessens nye område, der i afslappede ...

Danmarks største feriemesse, Ferie 04 i Bella Center fra 23-25. januar, melder, at alle haller er fuldstændig booket med over 775 udstillere til den 22. ferieudstilling.



Over 90 rejsebureauer deltager sammen med 43 internationale turistkontorer ligesom et rekordstort antal flyselskaber, 25, er med.



”Forkæl dig selv” er overskriften på feriemessens nye område, der i afslappede omgivelser inspirerer til at koble af og pleje sjælen.




Er det USA, som trækker, har Bella denne gang masser af muligheder for at træffe amerikanske flyselskaber, biludlejningsfirmaer og rejsebureauer på den store USA-stand. Andre nye tiltag er et Østen Pacific område og et krydstogtområde.



Margit Geil, projektleder for Ferie 2004, siger: ”Vi får det største antal udstillere nogensinde – lige over 665 fordelt på 260 stande. 43 lande er repræsenteret, de nye er Argentina, Australien, New Zealand, Malta, Mexico og Indonesien. Der bliver et stort foredragsprogram, hvor der hver time er foredrag i de tre foredragsrum – og Danmarks-området har over 100 udstillere – turistbureauer, attraktioner, hoteller og feriecentre.”



Fagdage på de to danske rejsemesser er desværre endnu ikke slået an – derfor er der kun tre timer fredag formiddag for branchen inden dørene åbnes for publikum kl. 13.



VISIT USA-SEMINAR PÅ BELLA CENTER




Den Danske Visit USA Komite afvikler det årlige Visit USA Seminar i forbindelse med Ferie 2004 i Bella. På åbningsdagen, 23. januar, kan rejsebureauerne fra kl. 10.15 til 12.30 møde udstillere og repræsentanter for USA ligesom en repræsentant fra den Amerikanske Ambassade i København beretter om de nye forholdsregler for indrejse i USA.



DIREKTE WEB-TV FRA BELLA CENTER




En ny dansk TV-kanal, VisioNews, sender første gang direkte via internettet fra fredag kl. 12 i forbindelse med åbningen af Ferie 04. Den nye kanal sender tre timer hver dag under Ferie04.




Se mere på hjemmesiden: visionews.dk

Skrevet af