- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Finansiering vil komme på plads til lavpristerminal

Stor interesse for projektet. I de kommende uger har initiativtagerne møder med en række investorer.

Planerne om en lavpristerminal som konkurrent til Københavns Lufthavn går nu ind i en afgørende fase.

 

»Der har været stor interesse for vores projekt, og der er aftalt møder med mange danske institutionelle investorer og udenlandske investorer. Der er ingen tvivl om, at vi kan få en finansiering på plads,« siger Torben Thyregod.

 

Målet er, at terminalen skal kunne håndtere to mio. passagerer om året, mens Københavns Lufthavn har 20 mio. passagerer. Ambitionen er at reducere afgifterne, så lavprisselskaberne vil finde det attraktivt at benytte den billige terminal.

 

Planerne er blevet modtaget køligt af Københavns Lufthavn, der arbejder med en plan for faciliteter målrettet mod lavprisselskaberne, som i de seneste år har haft den største vækst i luftfarten.

 

»Vi fremlægger til september en løsning, der har som mål at tiltrække endnu flere lavprisselskaber til København. Vores plan er fuldt konkurrencedygtig,« siger Brian Petersen, adm. direktør i København Lufthavne A/S.

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen