- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Finnair i samarbejde med svenske BRA

Den finske flykoncern styrker sin position i Sverige ved et forøget samarbejde med det svenske flyselskab BRA.

Den finske flykoncern styrker sin position i Sverige ved et forøget samarbejde med det svenske flyselskab BRA.

”Samarbejdet styrker Finnairs position i Sverige og kobler de svenske byer sammen via Bromma Lufthavn med Finnairs globale rutenetværk”, siger Robert Lönnblad, Skandinavienchef på Finnair, i en kommentar.

Med start den 5. september etableres code share mellem Finnair og BRA på ruterne mellem Bromma i Stockholm og Trollhättan, Visby, Kalmar, Ronneby, Ängelholm/Helsingborg, Växjö, Sundsvall, Halmstad og Åre/Östersund.

Der eksisterer allerede et code share samarbejde på ruterne mellem Bromma og Malmö, Göteborg samt Umeå. Desuden får BRA sin flyvekode på Finnairs nye rute mellem Umeå og Helsingfors, som trafikeres af BRA.