- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Finnair skal atter have ny chef i Danmark

Efter at halvt år stoppede Lars Hansen sidste uge, bekræfter Finnairs skandinaviske chef, der nu skal på jagt efter en afløser.

Lars Hansen.

Efter at halvt år stoppede Lars Hansen sidste uge, bekræfter Finnairs skandinaviske chef, der nu skal på jagt efter en afløser.

Lars Hansen tiltrådte i maj i år som ny salgsdirektør for Oneworld-selskabet i Danmark, men stoppede sidste uge, erfarer standby.dk

Det var torsdag ikke muligt at træffe Lars Hansen, men Finnairs chef for Skandinavien, Kenneth Gilberg, bekræfter oplysningen:

”Lars Hansen arbejder ikke mere for os, han stoppede i sidste uge – ellers har jeg ingen kommenterer. Nu skal vi finde en ny country manager for Danmark, som jeg håber, vil være klar inden årsskiftet.”

43-årige Lars Hansen blev i maj i år ny landechef for Finnair i Danmark. Han har 20 års erfaring i den danske rejsebranche med en fortid hos Kilroy Travels og Rejsefeber. Senest har han arbejdet for Danmarks største erhvervsrejsebureau, Carlson Wagonlit Travel.

”Det er spændende at komme ind i luftfarten, hvor der er mange udfordringer og skarp konkurrence. Finnairs udmelding om, at de vil være Nordens førende flyselskab gjorde mig nysgerrig,” sagde Lars Hansen i pressemeddelelse fra Finnair ved sin tiltrædelse.

Kenneth Gillberg er overordnet Finnair-chef for Danmark, Sverige og Norge. ”Vi ser frem til at se Lars Hansen i aktion, han har et godt navn i rejsebranchen,” sagde Kenneth Gillberg i samme pressemeddelelse.

Efter Sverige og England er Danmark et af Finnairs største markeder i Europa. Finnair har over otte mio. passagerer om året og forbinder 11 byer i Asien med ca. 300 flyvninger om måneden. Finnair er eneste nordiske flyselskab med 4-stjernet rangering hos Skytrax.

I øvrigt forventer Finnair at lande med overskud i dette regnskabsår – for første gang siden 2008. En ny spareplan skal frem til 2014 barberede yderligere næsten en halv milliard kr. af udgifterne.

Finnair har i Europa hård konkurrence fra lavprisselskaberne, mens det tjener på sine langruter til Fjernøsten. En tredjedel af Finnairs europæiske ruter skal fremover flyves af det britiske lavprisselskab Flybe.