- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fire skandinaviske hoteller på topliste

HOTELLER: Det fornemme amerikanske rejsemagasin Condé Nast Traveller har netop offentliggjort sin ’Gold List’ for 2017 over de 25 bedste hoteller i Europa – 5-stjernede Hotel d’Angleterre i København er på listen, som eneste danske hotel.

De tre andre skandinaviske hoteller på Condé Nast Traveller Gold-liste er The Thief i Oslo samt Ett Hem og Grand Hotel i Stockholm.

I en kommentar til placeringen – hotellet var også på listen i 2013 – siger d’Angleterres svenske general manager Lucas Johansson: ”At blive udvalgt til Condé Nast Travelers ’Gold List’ er en af de største anerkendelser på verdensplan i vores branche, når man ser bort fra de positive tilbagemeldinger, vi får på daglig basis fra vores gæster.

Jeg håber, at mine kolleger på d’Angleterre vil tage denne anerkendelse personligt. For det er takket være deres daglige indsats for at gøre hvert eneste ophold på d’Angleterre til noget ganske særligt, at vi igen bliver anerkendt som værende i hotellernes verdenselite.”​