- STANDBY.DK - https://standby.dk -

First Hotels får tre nye sælgere i Danmark

De seneste år har First Hotels haft vækst på det danske marked. Nu ansætter hotelkæden tre nye sælgere for at imødekomme øget efterspørgsel.

De seneste år har First Hotels haft vækst på det danske marked. Nu ansætter hotelkæden tre nye sælgere for at imødekomme øget efterspørgsel.

De tre nye sælgere er 40-årige Henna Salim, Allan Dean Andersen på 45 år og 27-årige Firas Al-Humidi i nyoprettede stillinger.

”De seneste år har det danske marked været i god vækst. Som følge af dette har vi oprettet de tre stillinger,” siger Tony Bak, Vice President Quality & Service i First Hotels.

Henna Salim får ansvaret for First Hotels seks hoteller i København, mens Allan Dean Andersen, der tidligere har været hos Singapore Airlines og Cimber Sterling, og Firas Al-Humidi får ansvaret for First Hotel Marina i Vedbæk og First Hotel Høje Taastrup.

Alene i år har First Hotels fået fire nye hoteller. Ud over First Hotel Mayfair i København, har kæden også fået nye hoteller i Stockholm, Lund og Norrköping.

First Hotels blev etableret i 1993 og er en af Skandinaviens førende hotelkæder med 54 hoteller i Norge, Sverige og Danmark. Tilsammen har First Hotels over 6.500 hotelværelser og over 2.000 ansatte.