- STANDBY.dk - https://standby.dk -

First Hotels havde atter nytårstaffel

For 3. i år i træk havde First Hotels forleden indbudt agenter fra erhvervsrejsebureauer til nytårstaffel på First Hotel Kong Frederik i København.

Fra First Hotels nytårstaffel, tre af værterne, fra venstre Susanne Lili Jensen, direktør på First Hotel Excelsior, Lisbeth Simonsen, hotelkædens salgsdirektør i Danmark samt Henric Carlsson, direktør på First Hotel Kong Frederik.

For 3. i år i træk havde First Hotels forleden indbudt agenter fra erhvervsrejsebureauer til nytårstaffel på First Hotel Kong Frederik i København.

45 medarbejdere fra erhvervsrejsebureauerne American Express Business Travel, BCD Travel, Carlson Wagonlit Travel, Via Egencia samt Travellink havde takket ja til det efterhånden traditionsrige nytårstaffel.

Der var velkomsttaler fra hotellets direktør, Henric Carlsson, samt Lisbeth Simonsen, hotelkædens salgsdirektør i Danmark.

”Der var super god stemning med velkomstdrink og lækker tapas fra The Italian, Cofocos restaurant på First Hotel Kong Frederik,” fortæller Lisbeth Simonsen.

Gæsterne fik også lært om den norske hotelkæde og dens samarbejdspartnere, f.eks. Global Hotel Alliance. Ved at svare rigtigt kunne der vindes gavekort til overnatning i suiten på First Hotel Kong Frederik og på andre First-hoteller samt gavekort på 1.000 kr. til Cofoco.

Arrangementet bød også på rundvisning for dem, som endnu ikke havde set hotellet, ligesom der var nyt fra First Hotels, bl.a. om dets syv nye hoteller, der kom til sidste år, herunder dets første hotel i Island.