- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere biler benytter Mols-Linien

Der har været en mindre stigning i antallet af personbiler, som har benyttet Mols-Linien det seneste kvartal. Til gengæld har der været et mindre svigt fra lastbiltrafikken hedder det i en orientering fra rederiet.

Det skønnes at nedgangen i lastbiloverførslerne hænger sammen med den vigende byggeaktivitet, og det har fået rederiets sælgere til aktivt at gå efter brancher, der ikke er direkte involveret i byggebranchen, skriver business.dk

 

Med hensyn til personbilerne har der i årets første kvartal været en vækst på 2,3%, men ruten er stærkt påvirket af konkurrencen fra Storebæltsbroen. I løbet af foråret er det planen at præsentere nye tilbud specielt rettet mod det private marked.

 

Rederiet regner fortsat med et overskud før skat på mellem 50 og 70 mio. kr.

 

Skrevet af web-redaktionen