- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere flyrejsende sidste år

International Air Transport Association melder om global stigning sidste år på 5,2% flere flyrejsende. Størst var væksten i Gulf-staterne – i Europa voksede antallet næsten 4%.

International Air Transport Association melder om global stigning sidste år på 5,2% flere flyrejsende. Størst var væksten i Gulf-staterne – i Europa voksede antallet næsten 4%.

Sidste år havde verdens flyselskaber øget kapaciteten med 4,8% og havde en samlet gennemsnitlig belægning på 79,5%.

Den største vækst kom sidste år fra Gulf-selskaberne, Etihad, Emirates og Qatar Airways, der voksede over 12% i forhold til forrige år.

De latinamerikanske flyselskaber havde i fjor passagervækst på over 8% – den svageste vækst hos IATA-selskaberne kom sidste år i Afrika, herunder Sydafrika.

De europæiske flyselskaber havde sidste år vækst på 3,8%, mens flyselskaberne i Nordamerika i fjor så vækst på 3%.