- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere fortovscaféer i København

Københavns Kommune har fjernet afgiften for cafeer og restauranters salg på fortove og pladser.

De nuværende afgifter er ifølge kommunen medvirkende til at skabe mindre liv i byen, så derfor har man besluttet at fjerne afgifterne for resten af året som en forsøgsordning, skriver politiken.dk.

 

Afgiften til kommunen har for Indre By ligget på knap 400 kroner pr. kvadratmeter hver måned og ved slutningen af året vil kommunen så vurdere, om fjernelsen af afgiften har haft det ønskede resultat.

 

Informations- og pressechef i Danmarks Restauranter og Cafeer, Carsten Kruuse, mener, at de 15 millioner, afgifterne har indbragt, er vand i forhold til, hvad det vil give af forbedret indtjening og være et positivt signal til turisterne. Samtidig ventes det at medføre flere arbejdspladser.

 

Det vil hjælpe restauratørerne økonomisk og kan genere flere arbejdspladser.

Skrevet af Flemming Juul