- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere medlemmer i DRF

REJSEBUREAUER: Danmarks Rejsebureau Forening har netop fået fire nye medlemmer. DRF’s medlemmer omsætter årligt for omkring 17 milliarder kr., ca. 70 pct. af den samlede omsætning i rejsebureaubranchen.

Teamet i det nystartede danske rejsebureau, Hideaways, der netop har meldt sig ind i Danmarks Rejsebureau Forening.

REJSEBUREAUER: Danmarks Rejsebureau Forening har netop fået fire nye medlemmer. DRF’s medlemmer omsætter årligt for omkring 17 milliarder kr., ca. 70 pct. af den samlede omsætning i rejsebureaubranchen.

De fire nye medlemmer er ExpoBusiness fra København, der ledes af Peter Hauge Johansen, bureauet er optaget i DRF’s Incoming-fraktion. ExpoBusiness er et full service Event- og PCO bureau (Professional Congress Organizer).

De tre andre er optaget i Leisure-fraktionen: Risskov Travel Partner med adm. direktør Annelise Dam Larsen i spidsen har hovedkontor i Randers, men indvier i starten af næste måned nyt kontor i det centrale København. Risskov Travel Partner arrangerer bl.a. rejser til USA og Australien.

Nytartede Hideaways bor i København og ejes af Marie Kaalund Winther, Simon Westh Henriksen og Mikkel Krohne-Sørensen. Hideaways rejsemål er Italien, Portugal og Spanien.

Viktors Farmor hører hjemme i Lystrup og ledes af Kirsten Gynther Holm. Viktors Farmor arrangerer rejser til bl.a. Mellemøsten og Afrika.

DRF’s ca. 130 rejsebureaumedlemmer omsætter årligt for omkring 17 milliarder kr., ca. 70 pct. af den samlede omsætning i den danske rejsebureaubranche.