- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere overlevede flystyrt i Colombia

Et fly fra charterselskabet LaMia med det brasilianske fodboldhold Chapecoense ombord er styrtet ned i Colombia. Der var i alt 72 passagerer og ni besætningsmedlemmer ombord.

Et fly fra charterselskabet LaMia med det brasilianske fodboldhold Chapecoense ombord er styrtet ned i Colombia. Der var i alt 72 passagerer og ni besætningsmedlemmer ombord.

Alle de ombordværende passagerer havde tilknytning til fodboldholdet. 22 spillere, 21 journalister, samt sponsorer og andre med tilknytning til holdet Chapecoense. Styrtet skete i nærheden af byen Medellin med Colombias næststørste lufthavn José Maria Córdova, skriver tv2.dk.

Holdet Chapecoense spiller i den bedste række i Brasilien og var på vej til den første af to finalekampe mod det colombianske hold Atletico Nacional i turneringen Copa Sudamericana.

Der blev straks sendt redningsmandskab afsted mod ulykkesstedet. Men vejrforholdene gør, at mandskab kun kan komme frem via landjorden.

Politiet i Medellin siger, at der er fundet seks overlevende, men at en af dem døde på hospitalet. En af de overlevende er 27-årige Alan Ruschel, der behandles for et hovedtraume, skader i ansigtet og mange knoglebrud. Det skriver lokale journalister.

Flyets piloter slog alarm ved 22-tiden lokal tid, da der var ‘elektriske problemer’. Det er endnu uklart, hvad der forårsagede styrtet, men borgmester Frederico Gutirerrez siger, at Colombia har oplevet voldsom regn og tordenvejr de seneste timer.

Myndighederne har opfordret lokale til at hjælpe redningsmandskab derud med firehjulstrækkere. Men derudover beder de frivillige om at holde sig bort, da der er fare for, at vejen op mod ulykkesstedet kollapser.

Al fodbold i Sydamerika er aflyst på ubestemt tid, meddeler Det Sydamerikanske Fodboldforbund.