- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere overnatninger i Norge

Tal fra Statistisk Sentralbyrå (SSB) viser, at der var vækst for hotelbranchen i 2010, men nedgang for camping, hytteudlejning og for værelsespriserne.

Det var 18,4 millioner overnatninger på hotellerne, en fremgang på 4% i forhold til året før. Både norske og udenlandske overnatninger steg med henholdsvis 3 og 8%.

USA viste størst vækst blandt de store udenlandske markeder, med 51.000 flere overnatninger. Det er en vækst på 21%. Det største udenlandske marked, Tyskland, øgede overnatningerne fra 664.000 til 709.000 fra 2009 til 2010. Det svarer til en vækst på 7%. Tallet for overnatninger fra Storbritannien og Holland viser en tilbagegang  med henholdsvis 1 og 2%.

Sammenlignet med året før steg ferieovernatningerne med 7%, eller 555.000 flere overnatninger. Omsætningen for hotellerne steg med 4% fra 10,3 milliarder til 10,7 milliarder norske kroner sammenlignet med 2009. Prisen per værelse faldt fra 863 til 859 norske kroner i gennemsnit.

Skrevet af Flemming Juul