- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere rejsebureau-krak i vente

Dansk Brancheanalyses seneste undersøgelse viser, at 53 bureauer havde underskud i 2008.

I løbet af 2008 var der otte konkurser blandt de 152 største rejsebureauer, hvor der normalt kun er én konkurs om året og der er udsigt til flere konkurser i slutningen af 2009, skriver borsen.dk.

 Analysen viser et samlet overskud på 359 mio. kr. i 2008 på baggrund af et salg på 22,9 milliarder kroner – en vækst på 3,4% i forhold til 2007. Men det samlede positive resultat dækker over store forskelle, hvor flere rejsebureauer end tidligere tabte penge.

Udsigterne for 2009 er heller ikke for gode. For eksempel er omsætningen af fly-billetter til IATA-selskaberne i første halvår faldet med 23,3% og lige nu oplever branchen en nedtur, hvis lige ikke er set tidligere.

Skrevet af Flemming Juul