- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere svenske turister til Djursland

»Aktion Djursland« virkede.

Der er kommet flere svenske turister til Grenaa/Djursland siden Stena Line satte sin »Aktion Djursland« i gang for et år siden.

 

»Vi er glade for, at der har været fremgang for projektet, og der er en god udvikling for pakkerejserne på Varberg-Grenaa Linjen,« lød det fra markedschef Anna Vieweg, Stena Line.

 

Hun påpeger, at den positive udvikling skyldes det engagerede samarbejde med turisterhvervet med attraktionerne og overnatningssteder. Anna Vieweg gav tilsang om, at Stena gerne fremover vil uddybe samarbejdet.

 

Direktør Flemming Rasmussen, Destination Djursland, er også positiv over for en udvikling af samarbejdet:

 

»Vi synes, at det er flot, at Stena Line sætter fokus på Østjylland. Men for at øge antallet af svenske gæster i området, kræver det et langt træk. Vi finder det derfor naturligt at fortsætte det gode samarbejde også i 2009.«

 

Repræsentanter fra rederiet Stena Line samt turistfolk fra Djursland/Østjylland har været samlet i Grenaa til et møde, hvor samarbejdet for 2009 blev aftalt.

 

Markedsføringen af Djursland/Østjylland i Sverige fortsætter strategien med, at det er gratis for børn – sammen med forældre – at komme fra Varberg til Grenaa. Også maden om bord på »Stena Nautica« er gratis, ligesom det ikke koster noget for børnene at komme ind i de forskellige attraktioner på Djursland. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen