- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flere udenlandske turister til Nordjylland

TURISME: Nyt projekt skal årligt trække ca. 30.000 udenlandske turister til det nordjyske. I går havde Aalborg Lufthavn åbningsreception for Nordjyllands første incomingbureau, der skal gøre det enkelt at besøge regionen. Snart kommer Ryanair til Aalborg.

Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen, til venstre, og Peer Runge, daglig leder af det nye Samson Travel Incomingbureau klippede i går snoren ved indvielsen i Aalborg Lufthavn.

TURISME: Nyt projekt skal årligt trække ca. 30.000 udenlandske turister til det nordjyske. I går havde Aalborg Lufthavn åbningsreception for Nordjyllands første incomingbureau, der skal gøre det enkelt at besøge regionen. Snart kommer Ryanair til Aalborg.

Nordjylland havde sidste år 7,6 mio. turistovernatninger og omsatte for ca. 10 milliarder kr. på den konto. Den absolutte hovedpart af udenlandske turister kommer kørende til Nordjylland – enten via færgeruterne fra Norge og Sverige eller med bil op gennem Jylland. Kun omkring en pct. af de udenlandske turister kommer med fly – men i kraft af, at Aalborg Lufthavn tiltrækker stadig flere flyselskaber og nye ruter, er dette et vigtigt fokusområde. Fra efteråret får Ryanair sin første rute til Aalborg – fra Ryanairs hovedlufthavn, Stansted ved London.

Nu har en række aktører i det nordjyske turismeerhverv – VisitNordjylland, Business Region North Danmark og Aalborg Lufthavn – søsat ’Project incoming Nordjylland’ for at gøre Nordjylland mere attraktiv og lettere tilgængelig for udenlandske turister.

Det har skabt Samson Travel Incoming, ogbag det står det lokale rejsebureau Samson Travel.

”Samson Travel Incoming er det første nordjyske incomingbureau,” siger salgschef for Samson Travel, Peer Runge, til standby.dk

Åbningen af Samson Travel Incoming med base i Aalborg Lufthavn, Danmarks tredjestørste lufthavn med 1,5 mio. passagerer sidste år, skete i går i lufthavnen. Her klippede lufthavnsdirektør Søren Svendsen og salgschef for Samson Travel, Peer Runge, den røde snor foran kontoret til det nye incomingbureau.

”Det har længe været et ønske fra Aalborg Lufthavn, at der blev gjort noget aktivt for, at udenlandske turister kan få øjnene op for de mange ferieoplevelser, Nordjylland tilbyder. Interessen for ferie i Nordjylland er der, det eneste der manglede var at byde interessen velkommen på en nemmere måde for turisterne. Det har vi nu med det nye incomingbureau,” siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Salgschef Peer Runge i Samson Travel bliver daglig leder af Samson Travel Incoming, som har kontor i Aalborg Lufthavn, hvor de kan byde udenlandske feriegæster velkommen.

Peer Runge siger til standby.dk, at Samson Travel Incoming får mindst to ansatte, og at der arbejdes på at gøre Nordjylland til en helårsdestination.

Blandt Nordjyllands største rejsemål er Grenen ved Skagen fulgt af Fårup Sommerland, Rubjerg Knude, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Aalborg Zoo, Lindholm Høje, Museumscenter Hanstholm, Nationalpark Thy og Jesperhus Feriepark.

Ifølge Peer Runge kommer de udenlandske turister i Nordjylland primært fra Holland, Norge, Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA og Kina.

Der er flest overnatninger fra tyske turister, mens de norske har det højeste døgnforbrug,