- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flink dansk flykaptajn redder families charterferie

Bornholmsk forældrepar havde ikke fanget lovændringen om, at danske børn under 15 år skal have eget pas – det var ved at koste ferien til Tyrkiet. Men så kom hjælpsom kaptajn fra Thomas Cook Airlines forbi…

Bornholmsk forældrepar havde ikke fanget lovændringen om, at danske børn under 15 år skal have eget pas – det var ved at koste ferien til Tyrkiet. Men så kom hjælpsom kaptajn fra Thomas Cook Airlines forbi…

Danske børn kan ikke længere rejse som indskrevet i deres forældres pas. Siden en ny pasregel trådte i kraft 26. juni skal de have deres eget pas.

Den ændring havde forældrene i en bornholmsk familie ikke fanget – de fire mødte derfor i sidste uge op i god tro i Bornholms Lufthavn for at flyve med Spies og Thomas Cook Airlines til Antalya – men uden pas til børnene blev familien afvist af indcheknings-peronalet.

Lufthavnen tilkaldte politiet, men de to betjente kunne ikke hjælpe.

Men til familiens store held mødte flyets kaptajn, Morten Træholt, op i afgangshallen, skriver Bornholms Tidende.

Han blev sat ind i den ulykkelige situation og gik straks i gang med at ringe. De første opkald var nedslående: ”Det nytter ikke at tage familien med – de kommer ikke ind i Tyrkiet og så skal Thomas Cook Airlines tage dem med hjem igen”.

Men det tredje telefonopkald – denne gang til flyselskabets agent i Tyrkiet – bar frugt. Agenten fik hurtigt kontakt med det lokale tyrkiske paspoliti, som sagde god for, at børnene var “pasløse” og blot skrevet ind i forældrenes pas.

”De danske betjente var skeptiske, men da de fik et navn på en ansat i Antalya Lufthavn, sagde de OK til afrejse til familiens efterårsferie i Tyrkiet,” siger kaptajnen til avisen.