- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flypassagerer vil ikke betale ekstra

FLYSELSKABER: Der er for meget egenbetaling på flyrejser – danskerne vil helst undgå at have pungen op af lommen, når de flyver. Det viser en undersøgelse fra British Airways.

FLYSELSKABER: Der er for meget egenbetaling på flyrejser – danskerne vil helst undgå at have pungen op af lommen, når de flyver. Det viser en undersøgelse fra British Airways.
 
65 pct. af danskerne i undersøgelsen mener, at der er meget egenbetaling for mad, drikkevarer og bagage på flyveturen. Desuden svarer hver tredje, at det i nogen eller høj grad har betydning for valg af flybilletter, om der er gratis mad på flyet.

”Flere flyselskaber indfører egenbetaling. British Airways oplever i høj grad, at danskerne efterspørger løsninger, hvor de ikke behøver tænke på egenbetaling, når de skal rejse. Rejseoplevelsen skal være så let og gnidningsfri som muligt. Derfor sætter mange pris på for eksempel at kunne nyde en øl, sodavand eller et måltid på flyturen uden at skulle tænke på regningen,” siger Peter Rasmussen, chef for British Airways i Nordeuropa.

Når danskerne skal rejse, er det samtidig vigtigt, at de kan tage meget bagage med uden at skulle betale ekstra.

”Når undersøgelsen viser, at danskerne ikke bare foretrækker så lidt egenbetaling som muligt, men også foretrækker, at de kan have meget bagage med, så bekræfter det os i, at vi skal fastholde et højt serviceniveau, hvor vi blandt andet inkluderer mad, drikkevarer og bagage i prisen,” siger Peter Rasmussen.

British Airways tilbyder gratis mad og drikke på både kort- og langdistanceruter. Hos British Airways kan man gratis medbringe 23 kg indchecket bagage samt to stykker håndbagage á 23 kg.

British Airways oplyser, at det er eneste flyselskab, der flyver med business class mellem København og London Heathrow, hvor BA blandt andet serverer business class menuer samt giver adgang til lounges i både Københavns Lufthavn og London Heathrow Terminal 5. Der tilbydes desuden fast track og business class check-in til alle kunder, der flyver på business class.

Undersøgelsen omhandler rejsevaner i Norden og er udarbejdet af British Airways og gennemført af Epinion. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.013 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

British Airways tilbyder fire long haul-kabiner: First, Club World (business class), World Traveller Plus (premium economy class) og World Traveller (economy class).

British Airways flyver seks gange dagligt fra København til London Heathrow Terminal 5.