- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskab tilbyder farvel-bonus

FLYSELSKABER: Amerikanske United Airlines er blevet enig med kabinefagforeningen om at give op til 100.000 dollars til kabineansatte, som ønsker at forlade Star Alliance-medlemmet. United har i dag ca. 2.000 kabineansatte, der ikke er brug for.

Overtalligheden hos United skyldes, at selskabet for seks år siden udfasede en række fly, hvorved man bl.a. havde 2.000 kabineansatte i overskud. I alt har United 23.000 ansatte i kabinen, skriver Reuters.

Knap 1.500 af de 2.000 er i dag på ubetalt orlov. Nu får de med den nye aftale mulighed for at forlade flyselskabet med en pæn godtgørelse.

Fagforeningen The Association of Flight Attendants, som repræsenterer bl.a. Uniteds kabinepersonale, kalder den nye aftale for “nærmest uhørt i luftfartsindustrien.”

Med øvelsen med aftrædelsestilbuddet håber United også at komme af med ældre, dyrere kabineansatte til fordel for nyere ansatte til lavere løn – og dermed spare penge.

United har også lavet aftrædelsesordninger med personalegrupper som bl.a. piloter og check-in personale.

United opslugte i 2010 Continental Airlines.