- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskab vil veje rejsende

Det centralasiatiske flyselskab Uzbekistan Airways vil begynde at veje sine passagerer og deres kabinebagage for at "sikre flysikkerheden." Et flyselskab i Stillehavsregionen opkræver i forvejen rejsende efter deres vægt…

Det centralasiatiske flyselskab Uzbekistan Airways vil begynde at veje sine passagerer og deres kabinebagage for at “sikre flysikkerheden.” Et flyselskab i Stillehavsregionen opkræver i forvejen rejsende efter deres vægt…

Efter check-in skal kunder hos Uzbekistan Airways op på en vægt, så flyselskabet kan se, hvor meget de rejsende og deres kabinebagage vejer.

Uzbekistan Airways siger i pressemeddelelse, at ifølge reglerne hos IATA, International Air Transport Association, skal flyselskaber have viden om, hvor meget de rejsende og deres bagage vejer – af hensyn til flysikkerheden, herunder flyets vægt og balance. Det er navnlig vigtigt på mindre fly, understreger selskabet.

Ifølge avisen Daily Mail kan den nye forholdsregel fra Uzbekistan Airways betyde, at meget overvægtige passagerer kan blive afvist fra fuldt bookede fly, hvis flyets vægt vil blive overskredet.

I 2012 indførte Samoa Air, der flyver korte ruter mellem en række øer i Stillehavsregionen, passagerbetaling afhængig af den rejsendes vægt. I et interview sagde Samoa Airs koncernchef, Chris Langton, til nyhedsbureauet Associated Press, at selskabets fly kun kan klare en vis passagervægt. ”Der er ingen anden løsning end den valgte,” sagde han.