- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskaber forenet i protest

Fem af de største flyselskaber, der benytter lufthavnene i Heathrow og Gatwick, er gået sammen for at protestere imod lufthavnenes regulering af afgifterne.

Ryanair, British Midland, Virgin Atlantic og easyJet har taget det usædvanlige skridt at gå sammen om en fælles udtalelse med krav om gennemgribende omlægning af retningslinierne for takstregulering, som man mener har ramt ved siden af.

British Airways, kommer samtidig med sin egen udtalelse, som kritiserer de voldsomme prisstigninger på Heathrow og Gatwick, som også fastholder, at reguleringen rammer forkert og efterlyser en gennemgribende revision.

I den fælles henvendelse hedder det, at meldingen fra Civil Aviation Authority om dramatiske prisstigninger på Heathrow og Gatwick klart demonstrerer, at systemet er brudt sammen og bør ændres.

”Over de kommende fem år gør den gældende regulering af afgifterne det muligt for Heathrow at øge afgiften fra £10.36 til £19.31 – en stigning på 86%; mens afgifterne på Gatwick vil stige med 49% fra £5.61 til £8.36”, hedder det.

De nye takststigninger følger en betydelig stigning gennem de seneste fem år på både Heathrow og Gatwick og en fordobling på Stansted sidste år. Stansted ventes ligeledes at fordoble afgifterne de kommende fem år.

Skrevet af