- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Flyselskaber mødes i København

LUFTFART: Torsdag til lørdag i denne uge samles 1.200 repræsentanter for flyselskaber og lufthavne i Bella Center til IATA Worldwide Airport Slot Conference, som for første gang afvikles i Danmark.

LUFTFART: Torsdag til lørdag i denne uge samles 1.200 repræsentanter for flyselskaber og lufthavne i Bella Center til IATA Worldwide Airport Slot Conference, som for første gang afvikles i Danmark.

På konferencen i København finpudser flyselskaberne deres programmer for vintersæsonen 2013/14. Næste Slot Conference holdes i Dallas.

”På konferencen denne uge i København fastholder flyselskaberne de slots (start- og landingstider, red) de vil beholde,” siger Frank Holton, direktør for danske Airport Coordination, til standby.dk

I denne uge holder IATA sin Schedule Conference nummer 132 siden 1947.

Ud over de mange besøg fra flyselskaber, får Airport Coordination Denmark besøg fra EU’s transportsektion, som i forbindelse med en ”Single EU Coordinator” vil se på ”The Nordic Model.”

Da Airport Coordination Denmark blev stiftet i 1995, var opgaven at stå for slot-koordineringen i Københavns Lufthavn – en funktion, som SAS havde varetaget frem til 1995 indtil en EU forordning 95/93 foreskrev, at opgaven skulle flyttes til neutrale enheder i alle medlemslande.

Airport Coordination Denmarks første nye tiltag var i 2005, hvor ACD fik ansvaret for koordination af Keflavik i Island. Herefter fulgte samling af de øvrige nordiske data, så også de finske, norske og svenske data er samlet på serveren hos ACD. Både Finland, Norge og Sverige har selvstændige koordinationsselskaber med egne koordinatorer.

Ud over ovennævnte tiltag er Billund Lufthavn siden 2008 fuldt koordineret af ACD, ligesom ACD nu også samler data for Aalborg, Aarhus samt for Vagar på Færøerne.

Så fra at koordinere København i 1995 og frem til i dag, er der kommet 28 nordiske lufthavne på den fælles Nordiske Slot-server på de nordiske lande: Bergen, Billund, Bodø, Gøteborg/Landvetter, Haugesund, Helsingfors, Keflavik, Kirkenes, Kiruna, Kristiansand, Køenhavn/Kastrup, København/Roskilde, Luleå, Malmø/Sturup, Oslo/Gardermoen, Ronneby, Stavanger, Stockholm,/Arlanda, Stockholm/Bromma, Tromsø, Trondheim, Umeå, Vagar, Visby, Østersund, Ålesund, Aalborg & Aarhus.

Alle de nævnte lufthavne har link til den fælles selvbetjeningsportal www.online-coordination.com – som dækker Belgien, Canada (delvist), Danmark, Dubai, England, Finland, Færøerne, Holland, Hong Kong, Irland, Island, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet og Østrig.